Historien
Dette originale vintage stof er designet af Arne Jacobsen for Textil-Lassen.
Arne Jacobsen (1902–1971) regnes blandt Danmarks største designere og er verdenskendt for sin arkitektur, sine møbler og sit helhedssyn på design. Ud over ikoniske møbler som Ægget og Svanen tegnede han også en række tekstilmønstre, der i dag er eftertragtede blandt samlere af dansk design.
Arne Jacobsen tegnede i 1950'erne og 1960'erne en række tekstilmønstre, som både blev produceret som boligtekstiler, og hvor flere også indgik i hans arkitekturprojekter Flere af mønstrene blev udviklet som en del af hans samlede indretningsløsninger til arkitekturprojekter, hvor bygning, møbler, tekstiler og interiør blev tænkt som én samlet helhed. ArneJacobsen.com
Mønsteret "Havet" stammer fra denne periode og er et originalt stykke dansk tekstildesign fra 1960'erne. Stoffet er kantmærket med "Havet – designed by Arne Jacobsen for Textil-Lassen", hvilket dokumenterer dets oprindelse.
Textil-Lassen var en dansk tekstilproducent, som samarbejdede med nogle af tidens mest anerkendte designere om kvalitetsstoffer til den moderne bolig. Originale stoffer med bevaret kantmærkning er i dag eftertragtede blandt samlere og designentusiaster.
Stand
Materialet er bomuld.
Stoffet er nyt, enderne er overlockede, og stoffet er nyvasket, så det er klar til brug.
Målene er 140 × 300 cm.
Det store stykke egner sig til gardiner, møbelpolstring, puder eller andre eksklusive syprojekter, hvor et originalt Arne Jacobsen-design fortjener at blive bevaret og brugt.
vintage stof, Arne Jacobsen, "Havet", Textil-Lassen, dansk design, designstof, bomuldsstof, vintage metervare, stof til syprojekt, 60'er stof, grafisk stof, gardinstof
