Ordbog til hjælp når du handler retro, vintage og antik

Antik

Udtryk, der bruges om en gammel og værdifuld brugs- eller kunstgenstand - typisk mere end 100 år gammel. Antikviteter hos Art Nuvo er udvalgt på grund af deres håndværks- og designmæssige kvalitet. Vi lægger særlig vægt på, at varerne, på baggrund af deres alder, æstetik eller sjældenhed, er noget særligt.

 

Almue

Et fælles nordisk ord der bruges om folk i jævne eller små kår, især på landet. Når det handler om antikviteter bruges det om de møbler og det der er fremstillet af og til det jævne folk. Typisk malet fyrtræ dekoreret med blomstemotiver

 

Bijouteri

Bijouteri er modesmykker af flotte men billige materialer - typisk stene, glas, uædle metaller og materialer, der ligner perler, guld og diamanter.

 

Biskuit

Biskuit, et to gange brændt, uglaseret porcelæn med en mat, marmorlignende overflade, blev populært i 1700-tallets Frankrig. Det er blevet produceret af førende porcelænsfabrikker som Den Kongelige Porcelainsfabrik og Bing & Grøndahl, ofte som miniatureudgaver af skulpturer af Bertel Thorvaldsen, Wilhelm Bissen og andre kunstnere.

 

Broderie Anglaise

Hvidt bomuldsstof med broderet hulmønster, som dannes af små runde eller ovale huller, der er skåret ud af stoffet og derefter forbundet med fladsyning eller zigzag-sømme. Udtrykket bruges i dag typisk når der er tale om et stykke maskinbroderet blonde eller stof, inspireret af gammelt engelsk broderi.

 

Buste

Skulptur der forestiller et menneskes hoved, hals og brystparti.

 

 

Charmeuse

Charmeuse, stammer fra det franske ord for kvindelig charmør, og betegner er et let stof med blank forside og kedelig mat bagside, oftest med let stræk. 

 

Cloisonne

Cloisonne er en ældgammel teknik til at dekorere metalgenstande med blank emalje i smukke farver, der adskilles af tynde messing- eller guldtråde.

Guilloché

Guilloché er en dekorativ teknik, hvor et meget præcist, indviklet og gentagende mønster mekanisk indgraveres i et underliggende materiale. 

 

Craquele

Craquele er et fransk udtryk, der bruges om porcelæn, hvis glasur er dekoreret med kunstigt frembragte revner

 

Engelsk Broderi

Hvidt bomuldsstof med broderet hulmønster, som dannes af små runde eller ovale huller, der er skåret ud af stoffet og derefter forbundet med fladsyning eller zigzag-sømme.

 

Fajance

Genstande fremstillet af porøst keramisk materiale, brændt ved en høj temperatur og overtrukket med glasur. Fajance minder om porcelæn men er lettere og mere skrøbeligt.

 

Forsølvning

Forsølvning er en praktisk proces, hvor en genstand - ofte af kobber eller messing - overtrækkes med sølv.

 

Fransk Broderi

Hvidt garn på hvidt stof - dannes af lange tråde på retten og små sting på vrangen. Broderiet er karakteriseret ved, at det nogle steder hæver sig tykt og fremstår tredimensionelt. Benyttes typisk til initialbogstaver.

 

Hardangersyning

Hardangersyning udføres med hørtråd på lærred og består af kvadratisk udklippede gittergrunde. Anvendes typisk som pynt på skjorter og forklæder.

Intarsia

Intarsia refererer til udsmykning i træ, skabt som et mosaik. Det involverer normalt brugen af små stykker forskellige typer træ, der indsættes i en overflade for at danne mønstre eller billeder. Intarsia kan også udføres med materialer som marmor, perlemor og metaller.

 

Korsstings broderiKorsstings broderi

En populær og enkel form for broderi, hvor to tråde ligger hen over hinanden og danner et kryds.

 

Kulturperler

Et fremmedlegeme lægges i en 3 år gammel musling, der omdnner det til en kulturperle. Menneskets måde at tyvstarte en perle.

 

Mellemværk

Et mellemværk er en knipling eller et stykke broderet stof, der er indsat som udsmykning i linned - f.eks. pude- og dynebetræk. Det oftest gennembrudte mønster er beregnet til at ses på baggrund af et stykke linned i klare farver, så det rene hvide linned fremhæves.

 

Majolika

Særlig type af spansk eller italiensk fajance. Typisk med påmalede ornamenter, dekorationer eller religiøse og mytologiske figurfremstillinger i klare grønne, blå og gule farver.

 

Nysølv

Udtrykket nysølv er en faktisk misvisende, for der er ikke anelsen af sølv i materialet, som også kaldes alpaka. Det er i stedet en blanding af kobber, nikkel og zink samt eventuelt små mængder bly, tin og jern, som har fået sit navn, fordi farven ligner sølv.


 

Opalglas

Halvgennemsigtigt eller gennemskinneligt glas, der kan blæses eller presses i forskellige former. Fremstilles oftest i hvid men også i mange andre farver. Også kaldet opaline eller mælkeglas.

 

Paisley 

et ornamentalsk mønster et haletudseformet (dråbeformet med en bøjet ende) motiv.

 

Palisander

Palisander er en hård træsort i en smuk rødlig farve med tydelige mørke årer som i midten af forrige århundrede var utrolig populær til møbler og interiør.

 

Patchwork

Stofrester og kasseret tøj klippes i små kvadrater, romber, trekanter og sekskanter. Disse sys sammen i mønstre der quiltes og bliver til de smukkeste plaider, sengetæper og duge. Herunder er aflange, gule strimler blevet til en fin bordløber.

 

Patina

Smukke, charmerende eller fascinerende spor af ælde og slitage, som opstår ved brug over tid.

 

Plat de ménage

Et fad eller en bordop­sats med små glas og flasker til Sennep, Olie, Eddike etc. En Plate de Menage var en vigtig del af borddækningen igennem hele det 18. årh.

 

 

Pletsølv

Genstande udarbejdet i messing eller kobber, og som så bliver forsølvet.

Retro

Stil, der imiterer tidligere tiders design, teknikker og udtryk.

 

Radering

Radering er et en populær teknik til kunsttryk, hvor klicheen ridses med en nål eller ætses med syre i em metalflade

 

Spinlon

Syntetisk, let elastisk stof, vævet så det har en krust tekstur. Stoffet er varmebehandlet og opkaldt efter producenten, der udviklede det.

 

Stilleben

Stilleben stammer fra tysk: Still-leben der betyder "stille liv" Det er en foto- og malerteknisk stilart der viser opsætninger af livløse genstande - oftest smukt dækkede borde, frugter eller blomster.

 

Sølv - Ettårnet

Eller “Nysølv”. Består typisk af en blanding af kobber, nikkel og zink. Indeholder ikke rigtigt sølv.

 

Sølv - Totårnet (sølvbelagt)

Eller “Pletsølv”. Består typisk af messing og kobber belagt med et tyndt lag sølv. Indeholder en meget begrænset mængde sølv.

 

Sølv - Tretårnet

Sølv med en lødighed på mindst 830.

 

Sølv - Sterlingsølv

Sølv med en lødighed på mindst 925.

 

Sølv - Finsølv

Sølv med en lødighed på mindst 999.

 

Upcycling

Kreativt genbrug. At skabe nye brugsgenstande af genbrugsmaterialer.

 

Venetiansk Broderi

Broderiform med udklip, der kendes særligt på dens trenser og tætte mønsterpartier.

 

Vintage

Udtryk, der bruges om en ældre genstand af særlig god kvalitet, godt design. For at være ægte vintage skal der være tale om tøj eller ting med en del år på bagen.