Art Nuvo Boligstyling – vi gør boligen klar til salg

Et hjem må gerne føles beboet og rart, når det skal sælges. Samtidig skal der være ro og overblik, så kommende købere kan se rummene og forestille sig deres eget liv der.

Hos Art Nuvo Boligstyling hjælper vi boligejere i Randers og omegn med netop det – både når du selv skal flytte, og når familien står med et dødsbo.

Nye øjne på dit hjem

Det kan være svært at se sin egen bolig med nye øjne. Man har vænnet sig til møblerne, billederne og alle de ting, der hører hverdagen til.

Vi ser på, hvad der får rummene til at fungere, og hvor en ændring kan gøre en forskel. Måske skal nogle møbler flyttes eller fjernes. Måske er der brug for oprydning, rengøring eller lidt mere sammenhæng i indretningen.

Vi tager udgangspunkt i det, der allerede findes, og supplerer efter behov med skønne vintagefund fra Art Nuvo. Det giver boligen en hjemlig stemning med plads til, at nye ejere kan se deres egne muligheder.

Praktisk hjælp gennem hele klargøringen

Vi har både hjælpende hænder og samarbejdspartnere til de praktiske opgaver. Derfor kan vi samle indsatsen omkring oprydning, rengøring, flytning af møbler og styling.

Vi samarbejder gerne med ejendomsmægleren om forløbet, så boligen er klar til fotografering og fremvisning, og du får færre praktiske bekymringer.

Vi lægger kræfterne dér, hvor de gør en forskel, så klargøringen ikke koster mere end nødvendigt. Målet er at give boligen gode forudsætninger for et salg – med håbet om både kortere salgstid og en bedre pris.

Rydning af dødsboer med blik for det, der kan bruges igen

Når et dødsbo skal ryddes, vælger familien først de ting, de ønsker at beholde. Derefter aftaler vi, hvad der skal ske med resten.

Vi kan kombinere rydningen med klargøring til salg og lade udvalgte møbler blive stående under salgsforløbet. Tidspunktet for den endelige tømning aftaler vi sammen.

Vores webshop Art Nuvo med antik og vintage gør det muligt, at indbo efter aftale kan indgå som hel eller delvis betaling for arbejdet. Samtidig får brugbare møbler og ting mulighed for at komme videre til nye hjem.

En del af Art Nuvo

Bag Art Nuvo Boligstyling står Heidi Bruun, der også driver webshoppen Art Nuvo – Antik & Vintage.

Arbejdet med gamle møbler, materialer og indretning har givet os blik for mulighederne i det, der allerede findes. Det blik bruger vi til at skabe indbydende boliger med personlighed og sammenhæng.

Skal vi hjælpe med din bolig?

Send os boligens beliggenhed, cirka størrelse og nogle billeder sammen med en kort beskrivelse af opgaven.

Vi gennemgår behovet sammen og aftaler omfang, pris og eventuel overtagelse af indbo, inden arbejdet begynder.

Vi tager imod henvendelser om samlede boligopgaver. Vi tilbyder ikke løbende vurdering eller opkøb af enkelte ting via beskeder.