Sengetøj

Unik Samling af Retro & Vintage Sengetøj

Giv dit soveværelse karakter med autentisk retro og vintage sengetøj fra Art Nuvo. Vores udvalg fra 50'erne til 80'erne byder på nostalgi, farverige prints og smukt håndværk, der skaber et personligt udtryk i hjemmet.

preload spinner

Originalt Retro & Vintage Sengetøj  hos Art Nuvo 

Hos Art Nuvo har vi specialiseret os i at finde og tilbyde retro og vintage sengetøj, der tilføjer charme og nostalgi til dit hjem. Vores udvalg byder på hvidt vintage sengetøj fra starten af 1900-tallet samt farverige tekstiler fra 50'erne, 60'erne, 70'erne og 80'erne, hvilket gør det muligt at skabe en helt personlig atmosfære i soveværelset.

Unikt udvalg af farver og mønstre  

Vores udvalg omfatter både klassisk hvidt damask og iøjnefaldende mønstre, som kendetegner hvert årti. Fra pastelfarvede striber i 50'erne og 60'erne til de skønne orange blomster fra 70'erne og de vilde pink mønstre fra 80'erne – der er noget til enhver smag. tilføj et strejf af luksus med flæser, mellemværk, broderier og fine monogrammer.

Hvad gør vintage damask til det perfekte sengetøj?

Det gamle vintage damask er helt fantastisk som sengetøj, fordi det er vævet af tætte, slidstærke tråde, der sikrer en ekstra blød og holdbar kvalitet. dets unikke mønstre og klassiske look giver sengen et elegant og tidløst udtryk, som moderne sengetøj sjældent kan matche. damaskens naturlige glans og evne til at blive endnu blødere med tiden gør det til et luksuriøst valg, der både er smukt og praktisk.

Professionel Rengøring – Vintage Sengetøj Som Nyt

Det hvide vintage sengetøj har typisk misfarvninger fra tidens tand, når vi køber det, men vi bruger særlige metoder til nænsom rengøring, så de gamle tekstiler kommer til deres fulde ret igen. Vi har brugt flere år på at finde de helt rigtige vaskemidler og -teknikker, der sikrer, at sengetøjet bliver lige så rent og hvidt som den dag, det blev købt – alt sammen med et minimum af belastning på både tøjet og miljøet.

Hvad er et pyntelagen? 

Et pyntelagen er et gammeldags, fladt lagen, der er lidt længere og ofte smukt dekoreret med broderi eller mellemværk, typisk ca. 30 til 50 cm fra den ene ende. ✨

I Sverige brugte man ikke dynebetræk i gamle dage. I stedet lagde man sig på et almindeligt lagen, pyntelagenet over sig og derefter dynen eller tæppet ovenpå. Lagenerne var så lange, at man kunne folde et stykke tilbage over tæppets kant, så de fine broderier var synlige under hagen. Pyntelagener blev også brugt af nogle i Danmark og kan ses i gamle danske film som Den rige enke

I dag er disse vintage skatte populære som sengeoverkast eller dug – perfekte til dig, der elsker brocante eller fransk landstil. 

 

Bevaring af Håndværk og Historie

Vi er utroligt stolte over at kunne bidrage til, at de mange timers håndarbejde, som husmoderen i sin tid lagde i at kniple, hækle og brodere i olielampens skær på de lange vinteraftener, ikke går tabt. I stedet for at blive smidt ud, bliver disse unikke tekstiler reddet, repareret og bevaret med respekt for deres historie og kvalitet. Hvert stykke fortæller om en tid, hvor håndværk var en del af hverdagen, og det betyder meget for os at videreføre og værne om denne arv.

Vi Giver Nyt Liv til Gamle Tekstiler – Med Bæredygtighed i Fokus

Genbrug af gamle tekstiler er noget helt særligt og bæredygtigt! Kvaliteten og håndværket fra fortiden overgår langt det meste, vi ser i dag, og gør de gamle vintage stykker perfekte til genanvendelse. Ved at bevare disse unikke tekstiler mindsker vi spild og hylder samtidig håndværkets historie. For at skåne både miljø og materialer har vi droppet tørretumbleren – alt vores sengetøj og linned hænger vi til tørre i frisk luft. Vores vaskemidler er næsten alle parfumefri og miljøvenlige.

Retro sengetøj med personlighed  

Det kulørte sengetøj fra 50'erne til 80'erne er blevet en favorit under kategorien retro sengetøj. Lad farver og mønstre tilføre liv og personlighed til dit soveværelse – vores håndplukkede fund sikrer unikke elementer til dit hjem.