Hvem har lavet hvad, hvor?

Aksini

Aksel Sigvald Nielsen (1910-89) arbejdede i 25 år hos Knabstrup, før han i 1954 grundlagde Aksini med sin søn. De producerede dekorativt køkkengrej, ofte med humoristiske tekster.


Boch (Belgien)

Boch Frères / Royal Boch blev grundlagt i 1844 i La Louvière af Jean-François Boch, medejer af Villeroy & Boch. Fabrikken er kendt for smukt dekoreret keramik.


FDG Fakkelmærke

I 1929 registrerede Danmarks Guldsmede Fællesrepræsentation Fakkelmærket som varemærke og kvalitetsgaranti for sølvplet solgt af foreningens medlemmer.


Kingo Keramik Danmark

Kingo var et fynsk keramikværksted omkring 1960. Værkstedet er kendt for en stor mængde populært KK-mærket keramik, selvom der kun findes få historiske oplysninger.


Knabstrup

Knabstrup Teglværk og Lervarefabrik var længe Danmarks største producent af keramiske produkter. Sortimentet voksede fra urtepotter til prydgenstande og designerstel som Tove fra 1955.


Michael Andersen

Michael Andersen & Søn, grundlagt 1740 på Bornholm, gik fra terrakottakrukker til brugskunst med farverige glasurer under Jens Michael Andersen fra 1890.


Saxbo

Saxbo blev grundlagt i 1929 af Nathalie Krebs og Gunnar Nylund. Med seriefremstillet stentøj i høj kvalitet og smukke glasurer blev Saxbo kendt for funktionalistisk formsprog.


Strehla (DDR)

Strehla-fabrikken fra 1828 i Sachsen, Tyskland, er kendt for dekorativ keramik. I 1960’erne og 70’erne brugte man bl.a. rørforet lavaglasur på mange af de stemplede stykker.


Søholm Keramik

Søholm Keramik blev grundlagt i 1835 i Rønne. Efter flere ejerskifter lukkede produktionen i 1996. Søholm er kendt for sine dekorative og veludførte keramikprodukter.


Villeroy & Boch

Villeroy & Boch har fremstillet porcelæn og fajance siden 1748. De har skabt nogle af Europas mest kendte stel som Blå Olga og er i dag også kendt for porcelæn til badeværelser.


Würtz

K.H. Würtz har fremstillet keramik siden 1970’erne. Værkstedet i Hatting producerer service til gourmetrestauranter som Noma og Geranium.


Wächtersbach

Wächtersbach i Tyskland har produceret fajance siden 1831. Fabrikken var en pioner inden for kunstnerisk dekoreret Art Deco-keramik.